Burning Viper II
Foto: Mette Skriver og Silje fra Art Week
Foto:
Mette Skriver og Silje fra Art Week
Burning Viper II
Huggeormen deltog i Art Week Aarhus i 2022 med projektet Burning Viper II.
Endnu en række af eksperimenter med helt nye og forskellige teknikker og ovne – et program med keramiske brændings events, hvor publikum kunne følge hele processen.
1. Amokbrænding. Hvor højt kan vi brænde, hvor galt kan det gå? Med det store projekt Burning Viper i 2021 forsøgte vi at brænde amok – men det gik ikke helt galt nok. I 2022 et nyt forsøg med tilsætning brænde, aske, salt, tang og soda.
Ved mørkets frembrud åbnedes ovnen og der blev smidt savsmuld på den glohede ovn – og man oplevede igen et spektakulært og dramatisk fyrværkeri af gnister der steg til vejrs.
2. Papirovn. En primitiv ovn, hvor selve ovnrummet opbygges af papir eller stof, der er dyppet i mange lag af lerslikker – a la papmache. Der fyres nedenfra med brænde – og under brændingen transformeres denne skal til et isolerende keramisk lag. Emnerne i ovnen var pakket med tang, salt, osv.
3. Kulovn. En papirovn, hvor ovnen blev pakket – og fyret med i kul.
4. Ægyptisk Fajance. Er en 6000 år gammel teknik, der stammer fra Mesopotamien og Ægypten, der består af en selvglaserende pasta bestående af kvarts, kridt, soda og en farvende oxyd. Pastaen er reelt en bastard mellem glas, glasur og ler. Resultatet er dybe, intense farver i alle mulige turkise nuancer. Pastaen er så blød, at den ikke kan modelleres – men er trykket ned i forglødede lerforme. Emnerne tørres langsomt i cirka 4 døgn, hvorefter den brændes og glasuren dannes.
Deltagere: Michael Bredtved, Dorthe Bøtker, Lene Desmentik, Anne Dyhr, Karen Lise Krabbe, Sanne Lund Jensen, Sara Mirkani, Birthe Morberg, Charlotte Overgaard, Karina Præstegaard, Bodil Lisbeth Thomsen, Mette Skriver.